tirsdag den 12. april 2011

Rygning slut for altid

Jeg er ikke stolt af at ryge smøger, men det er en vane jeg har haft i snart 10 år- og nu skal det slutte. Jeg har gentagne gange i løbet af årene forsøgt at holde op- uden held i det lange løb. Jeg har forsøgt mig med nikotinplaster, mærkelige elektroder, kold tyrker og andre mere eller mindre spændende metoder. Jeg har forsøgt mig med hypnose før, og det virkede overraskende godt i tre måneder, inden jeg kom ud for en personlig krise. Jeg er nu nået til det punkt, hvor jeg er klar igen, og har det anderledes med det end før. Det er bare dårligt for alting i kroppen at ryge- der er bare ingen gode argumenter for at ryge. Ja til dem af jer der ryger, så ved jeg godt der er alt det med hyggen og vinen og kaffen- men jeg ville bare aldrig spise noget direkte giftigt uanset, hvor godt det smager.

I morgen skal jeg så til hypnose igen. Forhåbentlig bliver det end bedre oplevelse end sidst- for jeg havde virkelig dårlig kemi med terapeuten,  og så var det hjemme hos hende privat, hvilket også var spøjst. Jeg er rigtig spændt på at blive ikke-ryger og glæder mig helt vildt meget til at være helt igennem sund og spare en masse penge hver måned.

I løbet af de næste uger og måneder vil jeg holder dig løbende opdateret omkring mit rygestop, måske bliver du inspireret til at stoppe selv, og er du ikke-ryger kan det måske være med til at give dig modet til at bryde en usund vane som du er afhængig af- sukker?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar